MVA-BN er den vaccineteknologi, der danner grundlaget for en stor del af Bavarian Nordics forretning. Navnet står for «Modified Vaccinia Ankara – Bavarian Nordic», og bag den tekniske betegnelse gemmer sig en såkaldt viral vektor: en svækket virus, der kan træne immunforsvaret uden selv at kunne gøre en rask. I denne artikel gennemgår vi i et begyndervenligt sprog, hvad teknologien er, hvordan den virker, hvem der kan vaccineres med den, og hvilke sygdomme den bruges imod i dag.
Hvad er MVA-BN?
MVA-BN er en modificeret udgave af vaccinia-virus – den samme virusfamilie, som den klassiske koppevaccine byggede på. Grundstammen, Modified Vaccinia Ankara (MVA), opstod ved, at forskere i Tyskland dyrkede virusset gennem flere hundrede serielle passager i kyllingeceller. Undervejs mistede virusset store dele af sit arvemateriale og dermed evnen til at formere sig i menneskeceller.
Det danske selskab Bavarian Nordic har videreudviklet denne stamme til sin egen patenterede version, MVA-BN. Resultatet er en «viral vektor» – en slags biologisk transportør, der kan udstyres med gener fra andre sygdomsfremkaldende mikrober og dermed lære immunforsvaret at genkende dem.
- Ikke-replikerende – virusset kan trænge ind i en celle, men ikke kopiere sig selv eller sprede sig i kroppen.
- Bredt immunrespons – aktiverer både antistoffer og T-celler (immunforsvarets «hukommelses- og dræberceller»).
- Vektoregenskab – kan «pakkes» med arvemateriale fra fx mpox, RSV eller ebola.
- Dokumenteret sikkerhed – klassificeret i den laveste biosikkerhedsklasse og afprøvet i tusindvis af forsøgspersoner.
Vigtige punkter
- Teknologi: Ikke-replikerende viral vektor baseret på Modified Vaccinia Ankara.
- Ejer: Bavarian Nordic (Nasdaq Copenhagen), produktion i Kvistgård, Danmark.
- Vigtigste produkt: JYNNEOS / Imvanex / Imvamune mod kopper og mpox.
- Styrke: Kan gives til immunsvækkede og aktiverer både antistoffer og T-celler.
- Under udvikling: Vacciner til børn samt forskning i kræft og andre sygdomme.
Sådan virker en ikke-replikerende vektor
Når vaccinen sprøjtes ind under huden, trænger de svækkede viruspartikler ind i nogle af kroppens celler. Inde i cellen aflæses de indsatte gener, og cellen begynder at producere de proteiner (antigener), som immunforsvaret skal lære at kende.
Fordi virusset ikke kan formere sig, stopper processen dér: der dannes ingen nye viruspartikler, og infektionen breder sig ikke. Alligevel når immunforsvaret at reagere kraftigt. Det er netop kombinationen af to typer forsvar, der gør teknologien effektiv:
- Humoralt respons – dannelse af antistoffer, der kan binde sig til virus og neutralisere det.
- Cellulært respons – aktivering af T-celler, der kan genkende og uskadeliggøre inficerede celler.
Den brede aktivering betyder, at beskyttelsen ofte holder længe, og at platformen kan bruges mod sygdomme, hvor antistoffer alene ikke er nok.
Sikkerhed og hvem der kan vaccineres
En af de vigtigste fordele ved MVA-BN er sikkerhedsprofilen. De gamle koppevacciner indeholdt levende, replikerende virus, der kunne give alvorlige bivirkninger hos personer med eksem eller svækket immunforsvar. Da MVA-BN ikke kan formere sig, er den risiko stort set fjernet, og vaccinen kan derfor gives til grupper, der normalt frarådes levende vacciner.
- Personer med hudlidelser – fx atopisk eksem, hvor levende vacciner ellers er problematiske.
- Immunsvækkede – herunder mennesker, der lever med hiv.
- Ingen smitte til andre – vaccinen kan ikke «udskilles» og smitte omgivelserne.
- Ingen koppear – i modsætning til de gamle vacciner efterlader den ikke de karakteristiske ar.
Godkendelserne afhænger dog af aldersgruppen. Nedenstående tabel giver et overblik over status i 2026:
| Målgruppe | Status | Bemærkning |
|---|---|---|
| Voksne 18+ | Godkendt (kopper og mpox) | Standardbeskyttelse |
| Unge 12–17 år | Godkendt i EU (2024) | Udvidet på baggrund af immundata |
| Børn 2–11 år | Under klinisk afprøvning | Studier i bl.a. DR Congo og Uganda |
| Spædbørn og gravide | Under klinisk afprøvning | Forsøg i Centralafrika, bl.a. med halv dosis |
| Ældre 65+ | Anvendes | Vigtig gruppe i det nationale beredskab |
JYNNEOS – vaccinen mod kopper og mpox
Det mest kendte produkt bygget på MVA-BN er JYNNEOS, der i Europa sælges under navnet Imvanex og i Canada som Imvamune. Vaccinen er godkendt mod både kopper (smallpox) og mpox (tidligere kaldet abekopper) og gives som to doser med nogle ugers mellemrum.
Fordi vira i kopper-familien (orthopox) ligner hinanden meget, giver vaccinen en såkaldt krydsbeskyttelse: den samme vaccine virker mod flere beslægtede sygdomme. Det var afgørende under det internationale mpox-udbrud, som WHO erklærede for en folkesundhedsmæssig krisesituation i 2022 og igen i 2024.
Beskyttelsesgraden mod mpox bygger primært på virkelighedsdata (real-world-studier) og ikke på klassiske effektforsøg:
| Sygdom / dosering | Estimeret beskyttelse | Bemærkning |
|---|---|---|
| Kopper | Beredskabsbrug | Erstatter ældre, mere risikable vacciner |
| Mpox, to doser | ca. 66–90 % (real-world) | Fuldt vaccinationsforløb |
| Mpox, én dosis | ca. 35–89 % (real-world) | Delvis beskyttelse |
| Andre orthopox | Dokumenteret krydsrespons | Strategisk reserve |
Andre anvendelser: RSV, influenza og kræft
MVA-BN er ikke begrænset til kopper og mpox. Platformen er gennem årene afprøvet mod en række andre sygdomme med blandede resultater.
Det mest markante eksempel er RSV-vaccinen til ældre, hvor gener fra RS-virusset blev indsat i MVA-BN-vektoren. Det store fase 3-forsøg (VANIR) med over 20.000 deltagere på 60 år og derover blev dog afsluttet uden den ønskede effekt: i juli 2023 oplyste selskabet, at vaccinen viste 59 % effekt mod luftvejssygdom med mindst to symptomer, men kun 42,9 % mod mere alvorlig sygdom og dermed ikke nåede et af forsøgets hovedmål. Programmet blev herefter indstillet.
På kræftområdet (onkologi) undersøges MVA-BN som en terapeutisk vaccine. Her er idéen ikke at forebygge sygdommen, men at lære immunforsvaret at genkende og angribe eksisterende kræftceller – ofte i kombination med anden immunterapi. Denne forskning er fortsat på et tidligt stadie.
- RSV – fase 3-program indstillet i 2023 efter manglende effekt mod svær sygdom.
- Influenza – forskning i bredere dækkende vacciner.
- Kræft – tidlige forsøg med tumorspecifikke antigener.
Produktion i Danmark
MVA-BN-vacciner fremstilles på Bavarian Nordics egne faciliteter i Kvistgård i Nordsjælland. Virusset dyrkes i kyllingecellekulturer, hvorefter det renses, formuleres og fyldes på hætteglas under strenge krav til steril produktion.
Vaccinen findes i to former: en flydende-frossen udgave og en frysetørret (lyofiliseret) udgave. Den frysetørrede version er særligt vigtig for nationale beredskabslagre, fordi den er mere stabil og har længere holdbarhed. Udviklingen af denne udgave og den tilhørende produktionslinje er sket i tæt samarbejde med den amerikanske sundhedsmyndighed BARDA, der gennem årene har indgået flerårige leveringsaftaler.
- Cellekultur – virusset dyrkes i primære kyllingeceller (CEF).
- Frysetørring – gør doser mere holdbare i beredskabslagre.
- BARDA-aftaler – flerårige kontrakter giver en mere stabil omsætning.
- Kapacitet – anlæg dimensioneret til millioner af doser årligt.
MVA-BN sammenlignet med mRNA og levende vacciner
MVA-BN adskiller sig både fra de klassiske levende vacciner og fra de nyere mRNA-vacciner. Hvor en mRNA-vaccine leverer en genetisk «opskrift», som cellen selv oversætter, er MVA-BN en færdig – men uskadeliggjort – viruspartikel. Det giver nogle praktiske forskelle i immunrespons, holdbarhed og anvendelse, som tabellen nedenfor opsummerer.
Sammenligning af vaccineteknologier
| Egenskab | MVA-BN | mRNA | Klassisk levende vaccine |
|---|---|---|---|
| Opbygning | Hel, ikke-replikerende viruspartikel | Genetisk kode i lipidpartikel | Levende, svækket virus |
| Formering i kroppen | Nej | Nej | Ja (begrænset) |
| Immunrespons | Antistoffer + stærkt T-celle-respons | Høje antistoftitre | Bredt, men varierende |
| Egnet til immunsvækkede | Ja | Oftest | Ofte frarådet |
| Opbevaring | Frost eller frysetørret | Ofte dyb frost | Varierer |
Derfor er teknologien vigtig
For Bavarian Nordic er MVA-BN selve kernen i forretningen. Platformen ligger bag de kontrakter om kopper- og mpox-vacciner, som især amerikanske myndigheder indgår for at opretholde et beredskab, og den giver selskabet en mere forudsigelig indtjening end mange andre biotekvirksomheder.
Teknologien er samtidig et eksempel på, hvordan et enkelt patenteret aktiv kan være afgørende for værdiansættelsen af en aktie. Det blev tydeligt i 2025, da en kapitalfond fremsatte et overtagelsestilbud på selskabet til 250 kroner per aktie. Tilbuddet bortfaldt i november 2025, fordi for få aktionærer accepterede, og Bavarian Nordic fortsætter derfor som et selvstændigt, børsnoteret selskab på Nasdaq Copenhagen.
For investorer, der følger Bavarian Nordic-aktien og det bredere vaccinemarked, er forståelsen af MVA-BN derfor central. Teknologien skiller selskabet ud fra mange andre danske biotekaktier, hvor indtjeningen ofte afhænger af et enkelt lægemiddel under udvikling.
Kildehenvisninger
- Bavarian Nordic – officiel information om MVA-BN-platformen
- U.S. FDA – JYNNEOS (MVA-BN) vaccine
- European Medicines Agency – Imvanex
- U.S. CDC – Mpox vaccines
- Endpoints News – Bavarian Nordic discontinues RSV programme (2023)
- ClinicalTrials.gov – MVA-BN study in children 2 to under 12 years
- GlobeNewswire – Takeover offer for Bavarian Nordic withdrawn (November 2025)
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad betyder MVA-BN?
MVA-BN står for «Modified Vaccinia Ankara – Bavarian Nordic». Det er en patenteret, svækket version af en koppevaccinevirus, som er ændret så meget, at den ikke længere kan formere sig i menneskeceller.
Er MVA-BN en mRNA-vaccine?
Nej. Det er en viral vektor-vaccine. Hvor en mRNA-vaccine leverer en kort kode af instruktioner, bruger MVA-BN en hel, men uskadeliggjort viruspartikel til at præsentere antigenerne for immunforsvaret.
Kan vaccinen give kopper eller smitte andre?
Nej. Fordi virusset ikke kan replikere sig, kan vaccinen hverken fremkalde sygdommen eller smitte omgivelserne. Det er netop derfor, den også kan gives til personer med svækket immunforsvar.
Hvilke produkter bruger teknologien i dag?
Det mest kendte er JYNNEOS, der i EU hedder Imvanex og i Canada Imvamune, og som bruges mod kopper og mpox. MVA-BN har desuden været afprøvet mod bl.a. RSV og undersøges inden for kræftbehandling.
Hvorfor er MVA-BN vigtig for Bavarian Nordic?
Teknologien er grundlaget for selskabets største kontrakter om kopper- og mpox-vacciner og giver en mere stabil indtjening end et typisk biotekselskab, der satser på et enkelt lægemiddel under udvikling.

