Aktiekurser spiller en markant og betydningsfuld rolle i den moderne økonomi. De fungerer som et barometer for virksomhedernes helbred, investorernes forventninger og den generelle tilstand i verdensøkonomien. For både private og professionelle investorer er det afgørende at forstå, hvad aktiekurser er, hvordan de fastsættes, og hvilke faktorer der påvirker dem.
Tag f.eks. Novo Nordisk, Danmarks største børsnoterede selskab. I august 2023 steg aktiekursen markant, da virksomheden offentliggjorde nye data om vægttabsmedicinen Wegovy, som viste bedre effekt end forventet. Nyheden fik ikke bare aktien til at stige – den havde også en afsmittende effekt på hele det danske C25-indeks, hvor Novo vægter tungt. På den måde kan én virksomheds succes få bredere konsekvenser for hele aktiemarkedet.
En aktiekurs er prisen på én aktie i et selskab på et givent tidspunkt. Når du køber en aktie, bliver du medejer af virksomheden og får ret til en andel af dens fremtidige overskud. Aktiekurser bestemmes af markedet og kan ændre sig løbende i løbet af en handelsdag, afhængigt af udbud og efterspørgsel. Det betyder, at værdien af din investering kan stige eller falde fra minut til minut, mens børsen er åben.
Kurserne fastsættes gennem handel på børser, hvor købere og sælgere mødes digitalt. Hver aktie har sin egen ordrebog, hvor investorer kan lægge bud (købsordrer) og tilbud (salgsordrer). Prisen på en aktie stiger, hvis der er flere købere end sælgere, fordi efterspørgslen presser prisen op. Omvendt falder kursen, hvis der er flere sælgere end købere, da udbuddet overstiger efterspørgslen. Aktiemarkedet fungerer dermed som en slags auktion, hvor prisen hele tiden justeres efter markedets interesse.
Flere faktorer kan få aktiekurserne til at stige eller falde:
Fælles for disse faktorer er, at de påvirker investorernes forventninger til fremtiden. Hvis investorer tror på vækst og stabilitet, stiger aktiekurserne typisk – og omvendt.
Du kan følge dem mange steder, alt efter hvilke behov du har som investor. På finansielle nyhedssider som Euroinvestor, Børsen og Berlingske Business kan du finde opdaterede kurser og markedsnyheder. De fleste banker og børser tilbyder også kursdata på deres hjemmesider og i mobilapps, hvor du ofte kan se både danske og internationale aktier i realtid. Investeringsplatforme som Nordnet, Saxo Bank og DEGIRO giver adgang til realtidskurser og historiske data, og hos flere af disse kan du modtage kursalarmer direkte på din telefon.
Derudover findes der et stort udvalg af apps til både iOS og Android, som gør det nemt at følge aktiekurser og markedsudviklingen, uanset hvor du befinder dig. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, om de viste kurser er i realtid eller forsinkede, da dette kan have betydning for dine investeringsbeslutninger.
Realtidskurser viser de aktuelle priser på aktier øjeblikkeligt, mens forsinkede kurser ofte er 15 minutter bagud. Realtidsdata er især vigtige for aktive handlende, som har brug for at reagere hurtigt på markedsbevægelser. Mange platforme kræver dog et abonnement for adgang til realtidsdata, mens forsinkede kurser ofte er gratis tilgængelige.
Følelser som frygt og grådighed spiller en stor rolle på aktiemarkedet. Begreber som “panic selling” (paniksalg) opstår, når mange investorer sælger ud af frygt for tab, hvilket kan forstærke kursfald. Omvendt kan “FOMO” (Fear Of Missing Out) føre til, at investorer køber aktier i håb om at ride med på en optur, hvilket kan skabe bobler og store kursudsving. Markedspsykologi kan derfor føre til, at aktiekurser svinger mere, end de økonomiske realiteter umiddelbart berettiger.
Teknisk analyse bruges til at forudsige kursudvikling ved at analysere grafer og historiske mønstre. Nogle af de mest almindelige værktøjer er trendlinjer, glidende gennemsnit og støtte/modstandsniveauer. Teknisk analyse fokuserer udelukkende på kursdata og handelsvolumen – ikke på virksomhedens økonomi eller regnskaber. Mange investorer bruger teknisk analyse til at finde gode tidspunkter for køb og salg.
Modsat teknisk analyse ser fundamental analyse på virksomhedens økonomiske data, såsom omsætning, overskud og gæld. Investorer bruger denne analyse til at vurdere, om en aktie er undervurderet eller overvurderet i forhold til dens indre værdi. Hvis en virksomhed vurderes til at have et stort vækstpotentiale, kan det over tid føre til stigende aktiekurser, mens svage regnskaber kan presse kursen ned.
Kurserne svinger over tid og påvirkes af både markedsforhold og virksomhedsspecifikke begivenheder. Eksempler på perioder med store kursudsving er finanskrisen i 2008 og coronakrisen i 2020, hvor markederne oplevede dramatiske fald og efterfølgende stigninger. Historiske data bruges ofte til analyse og kan give værdifuld indsigt i, hvordan markederne reagerer på forskellige typer af begivenheder.
Investering i aktier indebærer altid risiko, fordi kurser kan falde. Hvis du køber en aktie til en høj kurs og senere sælger til en lavere pris, taber du penge. Derfor er det vigtigt at forstå sin egen risikovillighed og have en langsigtet strategi. Diversificering – altså at sprede sine investeringer – kan mindske risikoen, men ikke fjerne den helt.
Kurserne bruges som et vigtigt redskab, når investorer skal beslutte, om de vil købe eller sælge. Det anbefales at kombinere kursdata med både teknisk og fundamental analyse samt tage højde for egne mål og tidshorisont. Det er vigtigt ikke at handle udelukkende på baggrund af kortsigtede udsving, da det kan føre til dårlige beslutninger og tab.
Aktiekurser kan ændre sig hvert sekund i løbet af en handelsdag, så længe børsen er åben. Aktiekurser ændrer sig altså så at sige hele tiden.
Nej, en høj aktiekurs betyder ikke nødvendigvis, at aktien er et bedre køb. Det afhænger af virksomhedens værdi og fremtidsudsigterne.
Det viser, hvor meget aktiens pris har ændret sig i forhold til en tidligere kurs – f.eks. fra dagen før eller fra årets begyndelse. En stigning på 5 % betyder, at aktien er steget 5 % i værdi i den målte periode.
